Opgør med machokulturen
AGF er partner på ’Find elefanten’ og er med til at gøre opmærksom på elefanten i rummet: psykisk sygdom. Her kan du møde fodboldspilleren Felix Beijmo, der var så opsat på at præstere, at han blev besat af tanker om mad. Da han åbnede op over for sine nærmeste, fandt han en vej ud af spiseforstyrrelsen.
Den svenske fodboldspiller Felix Beijmo er en profil i den danske superliga. I dag er han 26 år og en bærende spiller i AGF. Som teenager spillede han på ungdomslandsholdet og blev den dyreste forsvarsspiller solgt fra den bedste svenske række nogensinde. Opmærksomheden var stor, og det samme var forventningerne.
Men det store pres havde sin pris. Den unge Felix Beijmo udviklede en spiseforstyrrelse, som holdt fast i ham, fra han var 19-24 år. Han blev ekstremt fokuseret på, hvad han spiste, og hvornår han spiste. Særligt før træning og kampe var det udfordrende. Når han spiste før en kamp, blev han bange for, om det ville gøre hans boldkontrol dårligere:
”Mit problem kom af ambitioner og målrettethed. Jeg forsøgte at vende hver en sten for at blive bedre og altid gøre mere. Én procent her og der. Det kan være en god ting, og det gør jeg stadig, men det kan tage overhånd, som det gjorde for mig.”
Troede, han gjorde det rigtige
Felix Beijmo troede, han gjorde det rigtige, for han søgte netop kontrol, og han oplevede det ikke som et problem:
”Når min kæreste eller min familie lavede en lækker middag, som de lagde meget arbejde i, så brokkede jeg mig over én teskefuld af den forkerte ingrediens.”
Gennem samtaler med både venner og kæreste kom han langsomt videre. Han begyndte at opdage de forskellige konsekvenser. Det gjorde ham mere stresset, mere psykisk ustabil og i sidste ende til en dårligere fodboldspiller. Han var heldig at have gode mennesker omkring sig. Men da han stod midt i det, lagde han ikke mærke til det.
”Når du har psykiske problemer, forstår du det ikke altid selv. Folk kan fortælle dig ting 20 gange, før du forstår det. Når du – i den bedste verden – har en familie, partner, en nær ven, ønsker de det bedste for dig. Når de siger noget til dig, er det, fordi de mener det. Lad være med at tage deres kommentarer eller deres kærlighed eller deres kritik på den forkerte måde. Prøv at have et åbent sind.”
Fodboldspillere og rollemodeller
I dag har Felix Beijmo et sundt forhold til, hvad han spiser, og han håber, at han kan hjælpe andre til også at åbne op. I fodboldverdenen fylder psykisk sygdom også meget, fortæller han.
”Jeg har venner i fodboldverdenen, der går igennem mange forskellige ting. Der er mange, der kæmper psykiske kampe med sig selv, så det er vigtigt at tale om det for at vise, at det faktisk er normalt. Jeg tror, der er en machokultur, hvis man kan kalde den det, i herresport. Det er også derfor, jeg gerne vil fortælle min historie. Det er vigtigt, at vi prøver at ændre det og gøre folk opmærksomme på, at det nogle gange hjælper at være sårbar for at kunne blive stærkere. Og det er ikke et tegn på svaghed at tale om følelser.”
Felix Beijmo ved også, at hans historie ikke er unik. Mange i elitesport har lignende udfordringer, og som samfund deler vi det samme problem: at vi ikke taler nok om psykiske lidelser – og hvordan vi virkelig har det. Han er selv kommet ud på den anden side af spiseforstyrrelsen ved at åbne op og ved at lytte til sine nærmeste, og han har selv et godt råd til pårørende:
”Prøv at gå til personen på en blid måde. Giv ikke op. Det er ikke altid nok at prøve en eller to gange, det kan tage mange måneder at nå igennem til et menneske, der har det så svært.”
Den rette vej i livet
Felix Beijmo har fundet rytmen og den rette vej i livet, fortæller han. Han føler sig mere rolig og sikker på sig selv. Og han ved, at han som professionel fodboldspiller har muligheden for at være en rollemodel:
”Der er mange drenge og piger, der gerne vil vokse op og blive den bedste udgave af sig selv. Jeg så selv op til dem, der var ældre end mig, og hvis jeg kan hjælpe bare ét barn til at få det lidt bedre med sig selv eller til at komme ud af noget svært – eller måske til at undgå at komme i den svære situation – så vil det gøre mig meget glad.”
Psykiatrifondens Rådgivning
Vil du gerne række ud, men mangler nogen at tale med? Kontakt vores rådgivning på 39 25 25 25 eller se Psykiatrifondens rådgivningstilbud.