CMP ONE
Claus Michael Pedersen (f. 1970), kendt som CMP ONE, er en dansk, autodidakt kunstner, der har baggrund i det danske graffiti-miljø, hvor han har været aktiv siden 1984. CMP ONE er verdenskendt for sine fantastiske skildringer af New Yorks undergrund i 80’erne, hvor togene buldrer afsted mellem de ikoniske bygninger, til lyden af hiphop og duften af spraymaling. Hans streger og enkle farvetoning skaber en helt særlig stemning i hans værker, hvor de samme motiver ofte går igen. Sammen med sin trofaste makker SWET, betragtes CMP ONE som en afgørende medskaber af den grafittikultur, vi kender i Danmark i dag.