Phuc Van Dang er kunstner, grafisk designer, taler og workshop-udbyder. I sine værker udforsker han temaer som identitet, tilhørsforhold, følelser og natur i en balance mellem det abstrakte og genkendelige. Phuc har været på OK-Fonden Enghaven i fem dage, hvor han har ladet sig inspirere: “Under mit ophold reflekterede jeg over beboernes følelser, og fik deres hænder til at vokse og blomstre på værket. Værket udforsker begrebet fællesskab og den kollektive indsats for at skubbe vores hverdag i en positiv retning, hvilket giver mening til vores eksistens.”