Kartelovic er en østberlinsk, omrejsende street-art kunstner, der laver fantastiske udsmykninger på lærreder og bygninger under sloganet: “Wir malen, Sie Zahlen”, som betyder: “Vi maler, I betaler”. Han bevæger sig i laget mellem nostalgi og nutid, og hans værker er ofte inspireret af hverdagsliv, historisk hukommelse og artefakter fra vores fælles samfund. Med sine værker skaber han en ny kontekst, og nedbryder velkendte grænser mellem tradition, håndværk og digitalt design.